Østrig

Republikken Østrig
Republik Österreich (Tysk)
NationalmelodiLand der Berge, Land am Strome (tysk)
Bjergenes land, landet ved floden

Nationaldag26. oktober (Nationalfeiertag)
(1955: beslutningen om Østrigs neutralitet)
 Østrigs placering  (mørkegrøn)– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)– i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]
 Østrigs placering  (mørkegrøn)

– på det europæiske kontinent  (lysegrøn og mørkegrå)
– i den Europæiske Union  (lysegrøn)  –  [Forklaring]

Hovedstad
og største by
Wien
48°12′N 16°21′E / 48°12′N 16°21′E / 48.200; 16.350
Officielle sprogØstrigsk tysk[a][1]
Anerkendte regionale sprogSlovensk[2]
Kroatisk[2]
Ungarsk[2]
Etnicitet (2012)81,1% østrigere[3]
6,3% tidligere jugoslavere
2,7% tyskere
2,2% tyrkere
11,5% andre
Demonymøstriger
RegeringsformFøderal semi-præsidentiel parlamentarisk republik
Alexander Van der Bellen (Die Grünen) (fra 2017)
Sebastian Kurz (ÖVP) (fra 2017)
Lovgivende forsamlingParlament
Forbundsrådet
Nationalrådet
Selvstændighed
976
1156
1453
1804
1867
1918
1934
1938
siden 1945
Østrigske Statstraktat trådte i kraft
27. juli 1955
Optaget i EU1. januar 1995
Areal
- Total
83.879 km2  (nr. 115)
Vand (%)
1,7
- Kystlinjer
km
2.558 km
- Nabolande
Indbyggertal
- Anslået april 2016
8.725.931[4] (nr. 94)
- Folketælling 2001
8.032.926
101,4/km2  (nr. 106)
- Befolknings-
tilvækst
Stigning +1,3 %[5] (2015)
BNP (KKP)Anslået 2016
- Total
415,936 mia. USD[6]
- Pr. indbygger
47.856 USD[6] (nr. 17)
BNP (nominelt)Anslået 2016
- Total
387,299 mia. USD[6] (nr. 29)
- Pr. indbygger
44.561 USD[6] (nr. 14)
Gini (2014)Stigning 27,6[7] (lav) (nr. 14)
HDI (2014)Stigning 0,885[8] (meget høj) (nr. 23)
ValutaEuro ()[b] (EUR)
TidszoneCET (UTC+1)
- Sommer (DST)
CEST (UTC+2)
Topografi
- Højeste punkt
Großglockner, 3.798 m.o.h.
- Største søer
Neusiedler See, 140 km2
Bodensøen (østrigske del), 58,6 km2
- Længste flod
Donau
Kører ihøjre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)
A
Luftfartøjs-
registreringskode
OE
Internetdomæne.at[c]
Telefonkode+43
ISO 3166-kodeAT, AUT, 040
  1. Kroatisk, tjekkisk, ungarsk, romani, slovakisk og Slovensk er officielt anerkendt under Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (ECRML).
  2. Schilling før 1999; Virtual Euro siden 1. januar 1999; Euro siden 1. januar 2002.
  3. .eu bruges også, da det er delt med andre medlemmer af EU.

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich) er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien. Østrig har 8,3 mio. indbyggere, hvoraf tre fjerdedele tilhører den romersk-katolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er slovensk, kroatisk og ungarsk anerkendte minoritetssprog.

Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955. Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, heriblandt FN, OSCE og OPEC. Landets statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef.

Nationalrådet, der har 183 medlemmer, er det direkte valgte parlamentskammer. Valgperioden er fem år, og valgretsalderen er 16 år, hvilket er den laveste i Europa. Forbundsrådet er Østrigs indirekte valgte parlamentskammer, hvortil forbundslandenes lokale parlamenter, landdagene, udpeger 62 repræsentanter. Forbundsrådet har absolut vetoret mod love, der griber ind i forbundslandenes anliggender og rettigheder.

Topografisk er Østrig domineret af Alperne, der dækker 60 % af landet. Disse har stor betydning for Østrigs turisme, hvor alpin vintersport er en betydende erhvervsfaktor. Herudover er maskiner, kemiske produkter, stål- og metalvarer samt vin vigtigste produkter i Østrigs samhandel med udlandet. Også inden for infrastrukturen har topografien stor betydning, hvor bane- og vejanlæg er præget af det uvejsomme terræn med mange bro- og tunnelværker, ligesom landets mange floder giver gode muligheder for vandkraft, der dækker to tredjedele af landets energibehov. Kulturlivet er rigt og har fostret store komponister som W.A. Mozart, Joseph Haydn, Franz Schubert, Johann Strauss samt Gustav Mahler.

Etymologi

Uddybende Uddybende artikel: Ostarrîchi
Den første skriftlige tilstedeværelse af ordet "Ostarrîchi", med rød cirkel omkring. Nutidens Østrig ærer dette dokument, dateret 996, som nationens grundlæggelse.

Det tyske navn før Østrig, Österreich, betød "østligt rige" på oldhøjtysk, og er beslægtet med ordet Ostarrîchi, der første gang optræder i "Ostarrîchi dokumentet" fra 996.[9] Ordet er sandsynligvis en oversættelse af det middelalderlatinske Marchia orientalis til en lokal bayersk dialekt. Østrig var et bayersk præfektur skabt i 976. Ordet "Österreich" er en latinisering af det tyske navn og blev først brugt i det 12. århundrede. På denne tid var Donaus opland i Østrig (Oberösterreich og Niederösterreich) det østligste område i Bayern, ja faktisk i alle de tyske lande, fordi de tidlige tyske østområder var befolket af slaviske sorbere og polabianere.

En østrigsk historiker fra det 20. århundrede ved navn Friedrich Heer erklærede i sin bog Der Kampf um die österreichische Identität (Kampen om den østrigske indentitet),[10] at den tyske form Ostarrîchi ikke var en oversættelse af det latinske ord, men at begge ord stammede fra et meget ældre udtryks oprindelse i de keltiske sprog i oldtidens Østrig. For mere end 2.500 år siden blev størstedelen af landet kaldt Norig af den keltiske befolkning (Hallstattkulturen). Ifølge Heer er betød no- eller nor- "'øst" eller "østlige", hvorimod -rig er relateret med det moderne tyske Reich, der betyder "rige". Derfor vil Norig i bund og grund betyde det samme som Ostarrîchi, Österreich og Østrig. Det keltiske navn blev til sidst latiniseret til Noricum efter romerne omkring 15. f.v.t havde erobret det område, der omslutter det meste af nutidens Østrig. Noricum blev senere en romersk provins i midten af det første århundrede. A.D.[11] Heers hypotese er ikke blevet accepteret blandt lingvister.