Dansk (sprog)

Mergefrom.svgSammenskrivningsforslag
Artiklen Dansk (skriftsprog) er foreslået Dansk (sprog). (Siden april 2017)  Diskutér forslaget
Dansk  
Udtale:d̥anˀsɡ̊
Talt i:Danmark, Sydslesvig, Færøerne, Grønland
Talere i alt:5,8-6,0 millioner 
Rang:Ca. 90
Ophav
Sprogstamme:Indoeuropæisk
 Germansk
  Nordisk
   Østnordisk
    Dansk 
Officiel status
Officielt sprog i:Danmark Danmark
Færøerne Færøerne
EU EU
Reguleret af:Dansk Sprognævn
Sprogkoder
ISO 639-1:da
ISO 639-2:dan
ISO 639-3:dan 
Kort over det danske sprogs udbredelse
Danske dialektområder
Fordelingen af ét, to og tre køn i danske dialekter. På Sjælland er man først gået fra tre til to køn i nyere tid. Vest for den røde streg bruges foranstillet bestemt artikel.
Fordelingen af stød i danske dialekter (pink=stød, grøn=musikalsk accent, blå=hverken stød eller musikalsk accent).
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Dansk. (Se også artikler, som begynder med Dansk)

Dansk er et nordgermansk sprog af den østnordiske (kontinentale) gruppe, der tales af ca. seks millioner mennesker. Det er stærkt påvirket af plattysk. Dansk tales også i Sydslesvig (i Flensborg ca. 20 %) samt på Færøerne og Grønland [1]. Dansk er tæt forbundet med norsk. Fra et sprogvidenskabeligt synspunkt kan den fremherskende form af norsk, bokmål (og i endnu højere grad riksmål), betragtes som dansk, i hvert fald hvad skriftsproget angår.[kilde mangler] Både dansk, norsk og svensk er skandinaviske sprog og minder meget om hinanden.

Et kendetegn ved dansk er stød, men sønderjysk og dialekterne på Lolland og Falster mangler til dels stød. På bornholmsk mangler det ganske.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Dansk sproghistorie

Den danske sproghistorie kan siges at begynde med guldhornenes berømte indskrift:

ᛖ ᚲ
ᚺ ᛚ ᛖ ᚹ ᚫ ᚷ ᚫ ᛋ ᛏ ᛁ ᛉ
ᚺ ᛟ ᛚ ᛏ ᛁ ᛃ ᚫ ᛉ
ᚺ ᛟ ᚱ ᛅ ᚫ
ᛏ ᚫ ᚹ ᛁ ᛞ ᛟ

eller hvis browseren ikke er indstillet til Unicode:

ek HlewagastiR holtijaR horna tawidō.

fra, måske, omkring 400 e.Kr. Indskriften kan oversættes med

Jeg Lægæst fra Holt gjorde dette horn.

Fra urnordisk til nydansk

Sproget bliver på dette stadium normalt betegnet urnordisk og adskilte sig ikke fundamentalt fra det sprog, der taltes i det øvrige nordiske område. Omkring 800 e.v.t. udskiltes imidlertid olddansk (800-1100) fra urnordisk som et selvstændigt sprog. Olddansk var det sprog, der taltes i Danmark i vikingetiden. Omkring 1100 afløstes olddansk af gammeldansk, middelalderens danske sprog, der igen i 1500-tallet afløstes af nydansk.

Nydansk opdeles i ældre nydansk (fra starten af 1500-tallet til ca. 1700) og yngre nydansk (fra 1700 til nutiden).