Det Osmanniske Rige

Osmanniske Rige
Ottoman Empire
Osmanlı İmparatorluğu
دولتْ علیّه عثمانیّه
Devlet-i Aliyye-yi Osmâniyye
Imperium

1299–1922
Osmanniske Riges flag
Flag
Osmanniske Riges nationalvåben
Nationalvåben
'Motto: 'دولت ابد مدت
Devlet-i Ebed-müddet
("Den evige stat")
NationalmelodiOsmannerrigets hymne
HovedstadSöğüt (1299–1326)
Bursa (1326–1365)
Edirne (1365–1453)
Istanbul (1453–1922)
SprogOsmannisk-tyrkisk
StyreformMonarki
Sultan
Osman 1.
Storvesir
- 1320–31 (første)
Alaeddin Pasha
- 1920–22 (sidste)
Ahmed Tevfik Pasha
Historie
- Etableret
1299
- Interregnum
1402–1413
- 1. konstitution
1876–1878
- 2. konstitution
1908–1918
- Opdelt
1. november 1922
Areal
- 1680
24.500.000 km²
Befolkning
- Anslået 1856
35.000.000
- Anslået 1906
20.884.000
- Anslået 1914
18.520.000
- Anslået 1919
14.629.000
ValutaÃchi', Kurush, Lira
Efterfulgte
Efterfulgt af
Seljuk Sultanat af Rûm
Tyrkiet

Det Osmanniske Rige var et stort, tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299 og bestod til 1. november 1922, hvor sultan-embedet blev afskaffet. Styreformen var monarkisk med en kejser som statsoverhoved, og der blev talt osmannisk-tyrkisk. Statsreligionen var sunniislam. Riget bredte sig over den vestlige del af Asien, den sydøstlige del af Europa samt Nordafrika. Efter belejringen og erobringen af Konstantinopel år 1453 erstattede det Osmanniske Rige det Byzantinske rige som hersker over Balkan og Anatolien.

I 1500-tallet nåede det Osmanniske Rige et højdepunkt under sultan Süleyman 1. (den Store), men nåede ikke sin største udstrækning før 1683, hvor det strakte sig fra omegnen af Wien over Mellemøsten til Iran og den Arabiske halvø samt omfattede det meste af Nordafrika. Riget havde da omkring 40 millioner indbyggere.

Under 1. verdenskrig blev det Osmanniske Rige besejret, og sultanen underskrev Freden i Sèvres i 1920. Freden betød bl.a. uafhængighed for Armenien samt afståelsen af Kilikien til Frankrig samt bl.a. byen Smyrna (det nuværende Izmir) til Grækenland. Dette nægtede nationalistiske kredse under ledelse af Mustafa Kemal (den senere Kemal Atatürk) at acceptere og oprettede en rivaliserende regering i Ankara midt i Anatolien og fjernt fra sultanens hovedstad Istanbul. Tropper loyale over for den nationalistiske oprørsregering i Ankara angreb herefter i rækkefølge Armenien, de franske tropper i Kilikien samt til sidst den græske hær. Efter hans troppers sejr i krigen mod Grækenland indgik Mustafa Kemal herefter Lausanne-freden, som gav Tyrkiet omtrent dets nuværende grænser (den nuværende grænse blev opnået ved Tyrkiets indlemmelse af byen Hatay, der indtil da havde været del af det franske Syrien umiddelbart inden 2. verdenskrig). Kemal Atatürk oprettede den tyrkiske republik den 29. oktober 1923, blev valgt til præsident og nedlagde dermed det Osmanniske Rige.

Den Høje Port

Osmanniske tropper i Aleppo, Syrien, under 1. verdenskrig.

Den Høje Port (eller blot Porten) var en betegnelse for regeringen i Konstantinopel. Navnet stammer fra den gamle skik, at fyrsten, siddende i paladsporten afsagde domme og gav love og påbud. Sultan Orhan skal have været den første, som kaldte sit palads i Bursa "Den Høje Port".

I Konstantinopel brugtes betegnelsen ikke blot billedligt om regeringen, men også om (porten til) regeringsbygningen.

Det Osmanniske Rige havde også stor indflydelse på den vestlige politik, da alle handelsruter, der skulle til Vesten, f.eks. transporten af krydderier, først skulle igennem det Osmanniske Rige. Osmanniske blokader af handelsruter førte til, at Europa fandt nye veje til Fjernøsten efter disse varer. Dette fik en skadelig indflydelse på det Osmanniske Riges økonomi, der i forvejen var belastet af et enormt militærapparat med konstante og dyre krige og ekspansionsforsøg.