Harald Blåtand

Disambig bordered fade.svg "Harald 1." omdirigeres hertil. For andre personer med dette navn, se Harald 1. (flertydig).
Harald 1. Blåtand
Harald Blåtand døbes af missionæren Poppo
Konge af Danmark
Regerede958-986/87
ForgængerGorm den Gamle
RegentHarald 1. Blåtand
EfterfølgerSvend Tveskæg
ÆgtefællerGunhild (Adam af Bremen)
Tove (Runestenen Sdr. Vissing 1)
Gyrid (Saxo Grammaticus)
BørnHiring(?) Haraldsen
Hakon Haraldsen
Svend Tveskæg
Thyra Haraldsdatter
Gunhild Haraldsdatter
Fulde navn
Harald Gormsøn
DynastiJellingdynastiet
FarGorm den Gamle
MorThyra Dannebod
FødtFør 936
Jelling
Død986/87
Jomsborg
HvilestedRoskilde Domkirke
ReligionHedensk, siden kristen

Harald Blåtand, også Harald den Gode[1], (oldnordisk: Haraldr Blátönn; norsk: Harald Blåtann; svensk: Harald Blåtand; engelsk: Harald Bluetooth, ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod og konge i Danmark fra omkring 958[2] til sin død omkring 987.

Hans regeringstid blev præget af det spændte forhold til Danmarks naboer mod syd, dels venderne langs Østersøens sydkyst og dels det tysk-romerske rige, hvis kejser Otto den Store vha. missionærer søgte at indføre kristendommen i sine nabolande. Harald lod sig kristne tidligt i sin regeringstid og imødekom dermed den store tyske nabo, men gik samtidig i gang med at befæste grænsen mod syd ved Dannevirke og Hedeby. Harald giftede sig med Tove, datter af den vendiske fyrste Mistivoj, og knyttede således bånd til de vendiske naboer. Efter kejser Ottos død i 973 angreb Harald mod syd, men blev slået tilbage. Som modtræk til truslen om yderligere tysk fremrykning byggede Harald på kort tid omkring 980 de store ringborge Fyrkat og Aggersborg i Jylland, Nonnebakken på Fyn og Trelleborg på Sjælland, og hans rige må derfor have omfattet hele det nuværende Danmark og sikkert også Skåne, mens hans far Gorm formentlig kun herskede over Jylland. Omkring 986-87 ragede Harald uklar med sin søn Svend, vistnok foranlediget af, Harald havde sat folk fra flåden til arbejdet med den store Jellingsten. Det kom til kamp, og Harald måtte hårdt såret flygte til Jomsborg, hvor han døde kort efter.[3]

Harald Blåtand og faderen Gorm

Om Haralds fader Gorm (eller Vurm, orm) fortæller en dansk biskop[4] til den tyske krønikeskriver Adam af Bremen, at han var

"... om jeg må sige, en overordentlig farlig orm og ikke så lidt fjendtlig indstillet over for de kristne. Han stræbte efter fuldstændigt at udslette kristenheden blandt danerne og fordrive præsterne fra sit land. Han lod adskillige af dem dræbe under tortur."[5]

Imidlertid invaderede Henrik Fuglefænger først slavernes område, siden danernes land, hvor han indsatte en markgreve og lod saksiske kolonister bosætte sig,[6] dog uden at omvende kongen[7]. Ingen af de norrøne/islandske kilder omtaler dog Gorm som fjendtligt indstillet over for kristendommen. De danske krøniker og kilder omtaler heller ikke Gorm som en, der bevidst slog kristne ihjel. End ikke Saxo, der ellers i vid udstrækning lægger sig tæt op ad Adam af Bremens beskrivelse af Gorm den Gamle.

Modsat sin fader var Harald den Gode velvilligt indstillet over for de kristne.[8] I 948 under den tyske kejser Otto den Store 936-973 viede ærkebiskop Adaldag af Hamburg/Bremen tre biskopper til at virke i Danmark. Harald har muligvis regeret i det år, da Gorm – ud fra Adam af Bremens beretning har haft en hadsk indstilling til de kristne. I Slesvig indsattes biskop Hored, i Ribe Liafdag og i Aarhus Reginbrand. At Harald Blåtand kan have regeret allerede i 940'erne støttes af oplysninger fra Svend Estridsen: Ved sin død var Harald ”alderstegen og kropsligt svag” og skal have regeret i 50 år. Tallet er næppe korrekt, men angiver en meget lang regeringstid. Da Harald døde omkring 986, kan hans regeringstid være begyndt omkring 940.

Harald var muligvis konge i 954, da den landsforviste norske konge Erik Blodøkse døde i England, og hans hustru Gunhild med sine sønner fik ophold hos Harald, der opdrog Eriks og Gundhilds søn Harald Gråfeld som sit fosterbarn; men samtidig fortæller Heimskringla at Gunhild og hendes sønner først opholdt sig på Orkneyøerne, men de kan være kommet til Danmark nogle år efter. Ifølge Roskildekrøniken var både Gorm og Harald og senere Harald og Svend Tveskæg samkonger. Det lyder sandsynligt, da dendrokronologiske undersøgelser af træet i Gorms gravkammer viser, at det er fældet sent på året i 958. Gorm må være død omkring det år.

Roskildekrøniken[9] nævner, at Harald Blåtand styrede landet i 15 år, mens faderen levede, mens knytlingesagaen[10] fortæller, at Harald var konge i 30 år, mens kong Gorm stadig levede. De to krønikers angivelse af, hvor længe Harald styrede Danmark under de sidste år af Gorms levetid, skal næppe tages bogstaveligt; der var tale om "et tidsrum af en vis længde".