Hjernerystelse

Hjernerystelse
Commotio cerebri

Klassifikation
Concussion mechanics.svg
Acceleration (g-kræfter) kan skabe rotationskræfter i hjernen, specielt i midthjernen og diencephalon.
Information
NavnHjernerystelse
Commotio cerebri
Synonym medmild hjerneskade, mild traumatisk hjerneskade (mTBI), mild hovedskade (MHI), mindre hovedtraume
Medicinsk fagområdeNeurologi
SKSDS060.0
ICD-10S060.0
ICD-9850
MedlinePlus000799
eMedicineaaem/123 sports/27
ICD-9-CMaaem
PatientplusHjernerystelse
MeSHD001924Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hjernerystelse eller Commotio cerebri er den mest almindelige form for traumatisk hjerneskade. Den er normalt defineret som en hovedskade med et midlertidigt tab af hjernens funktionsevne. Symptomerne, der måske ikke opdages, hvis de er svage, kan være af meget forskellig art, både fysiske, kognitive og emotionelle. De kan omfatte hovedpine, synsforstyrrelser, irritabilitet, bevidstløshed, hukommelsestab, personlighedsændringer, forsinket reaktionstid og søvnforstyrrelser.[1] Almindelige årsager inkluderer sportsskader, trafikuheld og fald – med de to sidste som værende de hyppigste årsager blandt voksne.[2] Udover slag til hovedet kan hjernerystelse forårsages af accelerationskræfter uden direkte kontakt. Det er ikke helt klarlagt, hvilken skade der præcis sker, og hvad der forårsager symptomerne.

Behandling består af overvågning og fysisk og kognitiv hvile, altså reduktion af aktiviteter såsom skolearbejde, videospil og sms.[1] Symptomerne forsvinder typisk inden for tre uger, men de kan vedblive, eller der kan opstå komplikationer.[3] Antallet af af mTBI- og hjernerystelsesramte kendes ikke præcist, men det skønnes, at der er 45 millioner tilfælde på verdensplan hvert år.[4] I USA estimeres de årlige sundhedsudgifter til at være mellem 9 og 10 milliarder dollar.[4]

Personer som har pådraget sig en hjernerystelse tidligere virker til at være mere modtagelige for flere, især hvis den nye skade opstår, før symptomerne fra den tidligere hjernerystelse er forsvundet fuldstændig.[5] Gentagne hjernerystelser kan måske øge risikoen senere i livet for demens, Parkinsons sygdom eller depression.[5]

Videoforklaring på engelsk

Terminologi og etymologi

Termerne mild hjerneskade, mild traumatisk hjerneskade (mTBI), mild hovedskade (MHI) og hjernerystelse kan alle blive brugt,[6][7] selvom den sidste ofte bliver anset som værende i den mere snævre kategori.[8] Selvom termen "hjernerystelse" ("concussion" på engelsk) stadig bruges i sportslitteraturen på linje med "MHI og "mTBI", så bruger den generelle kliniske medicinske litteratur nu "mTBI".[9] Det engelske ord "concussion" stammer fra latin concutere, der betyder "at ryste voldsomt"[10] eller concussus, der betyder "handling, hvor noget støder sammen".[11]