Jellingstenene

Jelling Højene, Runestene og Kirke
Jellingsten stor 1.jpg
Kristus-siden på den store Jellingsten
LandDanmark Danmark
TypeKultur
Kriteriumiii
Reference697
RegionUNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet1994 (18. session)
UNESCO Verdensarvsområde

Jellingstenene er en samlet betegnelse for to runesten i Jelling. Runestenene udgør sammen med Jelling Kirke og de to kæmpegravhøje Jellingmonumenterne, som er optaget på UNESCO's Verdensarvliste[1].

De to runesten afspejler overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Den mindste runesten er ældst, formentlig fra ca. 950.[2] Den er rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyra Danebod. Stenen er også den ældst bevarede danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng.

Den Store Jellingsten

Det er svært at tidsfastsætte rejsningen af Den Store Jellingsten, men den er formentlig blevet rejst mellem 960 og 985 af Gorm og Thyras søn Harald Blåtand i Jelling til minde om hans forældre. Stenens indskrift beretter samtidig om Haralds fortjenester. Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. Stenen består af tre forskellige sider. Den ene side er indgraveret med runer, den anden side består af et fabeldyr, og på den tredje side af stenen er et korsfæstelsesbillede af Kristus.

Stenen er udført i Mammenstil, en af den sene vikingetids stilperioder. I selve tilhugningen bærer stenen præg af vesteuropæiske indflydelse. I modsætning til den traditionelle nordiske med dybe indhug i hårde granit, er denne sten blevet frithugget, så drageslynget og den øvrige udsmykning danner et plant relief. Det er en teknik, man brugte til blødere sandsten i bl.a. Tyskland og England.[3] De eneste relieffer i nordisk stil er udført i kalksten eller sandsten. Den eneste direkte europæiske parallel er irske granitkors. Selve runeindskriften er også udført efter vesteuropæisk tradition, i stedet for den traditionelle lodrette eller båndformede tekst har denne sten tekst i vandrette linjer. Dette følger den latinske form og efterligner derved et dokument nedskrevet på pergament. Preben Meulengracht Sørensen har påpeget, at dette markerer et skift i den måde, runestenen blev brugt på. Traditionelt havde indskriftens formål været at beskrive og fastholde, mens denne sten havde et kommunikerende formål; den skulle fortælle kongens budskab.[4] Meulegracht-Sørensen har på den baggrund betegnet denne sten som et af de ældste levn til den begyndende latinske skriftkultur i Norden.[5]

Stenen bliver ofte betegnet som "Danmarks dåbsattest", og den er også rejst med det formål at proklamere kongens dåb og derved etablering af kristendommen som landets statsreligion. Stenen markerer en af de vigtige faser i den langvarige proces, der førte til religionsskiftet i Norden. Den Kristus, der er afbildet på stenen, ligner ikke den lidende figur, man kendte nogle hundrede år senere. Her er han fremstillet som en triumferende konge, der bestiger Livets træ, dvs. korset. Det er således til stede, selvom det ikke er afbildet direkte.[6] Kristus på Jellingstenen er en Skt. Hjælper-skikkelse, dvs en påklædt Kristus med sko og handsker på. I Danmark findes der ellers kun en Skt. Hjælper afbildet på kirkeklokken i Kværs fra 1422, der er kommet fra Kliplev. [7]

Stenens indskrift lyder:

Inscriptions grosse pierre Jelling.png

Translitteration Side A:
haraltr : kunukʀ : baþ : kaurua
kubl : þausi : aft : kurm faþur sin
auk aft : þąurui : muþur : sina : sa
haraltr (:) ias : s[ą]ʀ : uan : tanmaurk
Side B:
ala : auk : nuruiak
Side C:
: auk : t[a]ni [karþi :] kristną
Transskription Haraldr kunungR bað gørva kumbl þǿsi æft Gōrm, faður sinn, ok æft Þōrvē, mōður sīna, sā Haraldr es sēR vann Danmǫrk alla ok Norveg ok dani gærði krīstna.
Oversættelse Kong Harald bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder – den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Stenen står omtrent på sin oprindelige plads: midt mellem de to høje i Jelling. Der er dog ikke tvivl om, at stenene har været flyttet, idet det ved udgravningerne i 1940'erne blev påvist, at en af gravene på kirkegården lå delvist under stenen. Stenen er også blevet rejst, efter at den var væltet.

En kopi af stenen står på Domplein i Utrecht (Nederlandene) som en gave fra Danmark i forbindelse med Utrecht Universitets 300-årige jubilæum. Siden 1997 har Kristusfiguren fra den store Jellingsten været afbildet i det danske pas.