Karl Marx

Karl Marx
Vestlig filosofi
19. Århundrede
Karl Marx.jpg
Portræt af Karl Marx fra 1875.
Personlig information
PseudonymGlückskindRediger på Wikidata
FødtKarl Heinrich MarxRediger på Wikidata
5. maj 1818
TrierRediger på Wikidata
Død14. marts 1883 (64 år)
LondonRediger på Wikidata
GravstedHighgate CemeteryRediger på Wikidata
BopælTrier, Berlin, London, ParisRediger på Wikidata
ReligionAteismeRediger på Wikidata
ÆgtefælleJenny Marx (1843-1881)Rediger på Wikidata
PartnerJenny Marx (1836-1881)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afFørste InternationaleRediger på Wikidata
BeskæftigelseØkonom, journalist, historiker, sociolog, revolutionær, filosof, digterRediger på Wikidata
FagområdePolitisk filosofi, sociologi, økonomi
ArbejdsgiverNeue Rheinische Zeitung, Rheinische ZeitungRediger på Wikidata
ArbejdsstedKölnRediger på Wikidata
Kendte værkerParisermanuskripterne, Det Kommunistiske Manifest, Den Tyske Ideologi, KapitalenRediger på Wikidata
Skole/traditionMarxisme
Påvirket afHegel, Feuerbach
Har påvirketListe over marxister
Betydningsfulde idéerKlassekamp, Fremmedgørelse,
Historisk materialisme
Signatur
Karl Marx Signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
En del af serien af politiske ideologier om
Kommunisme
Hammer and sickle.svg

Kommunismens historie


Skoler indenfor kommunismen
Marxisme · Leninisme
Venstrekommunisme
Trotskisme · Autonom marxisme
Eurokommunisme
Rådskommunisme
Luxemburgisme
Anarko-kommunisme


Politiske partier
Kommunisternes Forbund
Danmarks Kommunistiske Parti
International Communist Current
Fjerde Internationale


Relaterede artikler
Urkommunisme · Matriarkat‎
Socialisme · Kapitalisme
Planøkonomi · Den Kolde Krig
Historisk materialisme
Marxistisk filosofi
Venstrekommunisme
Stalinisme . Juche . Maoisme
Demokratisk centralisme
Sovjetdemokrati
Antikommunisme
Anarko-kommunisme


Betydningsfulde kommunister
Karl Marx · Friedrich Engels
Vladimir Lenin · Lev Trotskij
Emma Goldman · Josef Stalin · Rosa Luxemburg
Anton Pannekoek · Antonio Gramsci
Karl Liebknecht · Amadeo Bordiga
Che Guevara · Georg Lukács
Herman Gorter · Ho Chi Minh
Mao Zedong . Ted Grant
Alan Woods . Alexander Berkman
Mansoor Hekmat · Antonio Negri
Karl Korsch · Fidel Castro

Kommunismeportalen

Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Karl Marx er, sammen med Friedrich Engels, grundlægger af, hvad han selv kaldte for, den videnskabelige socialisme. Denne socialisme tog ideologisk udgangspunkt i den såkaldte utopiske socialisme som eksempelvis blev repræsenteret ved Charles Fouriers ideer, men kombinerede denne ideologi med en økonomisk og sociologisk teori for den historiske udvikling. Marx påstod deri at samfundene udvikler sig som resultat af samfundsklassernes indbyrdes kampe om herredømmet. Denne udvikling ville ifølge teorien nå sit højeste stadie med det kommunistiske samfund, hvor proletariatet (de besiddelsesløse, arbejderklassen) havde erobret magten over produktionsmidlerne og stillet dem i hele befolkningens tjeneste. Arbejderklassen ville således afskaffe klassesamfundet. Dette skulle gøre alle mennesker lige, så alle kunne udfolde sig frit, og ingen skulle udsættes for udbytning eller undertrykkelse. Dette kommunistiske endemål havde den såkaldt videnskabelige socialisme til fælles med den utopiske socialisme, men den økonomiske og sociologiske analyse af, hvordan det skulle komme i stand, var noget nyt hos Marx og Engels. Den såkaldt videnskabelige socialisme er i eftertiden også blevet kendt under betegnelsen marxisme, et begreb som Karl Marx dog aldrig selv anvendte.

Karl Marx og Friedrich Engels udgav i 1848 Det Kommunistiske Manifest. Manifestet var et kampskrift, der redegjorde for de vigtigste marxistiske idéer og hvis formål var at samle socialisterne i hele verden i kampen for frihed. Manifestet blev udgivet midt i konfrontationen mellem revolutionen, der hærgede Europa og gav løfte frihed og demokrati, og de feudale undertrykkeres forsøg på at fastholde deres eneherskersamfund. Den første socialistiske revolution i historien førte til oprettelse af Pariserkommunen i 1871, men denne blev hurtigt knust af den franske regerings styrker. Marx opnåede derfor ikke sine tanker realiseret, mens han levede.

Karl Marx var i sin levetid en relativt ukendt skikkelse udenfor de socialistiske kredse, og en del af hans værker blev ikke udgivet før hans død. Men kort tid efter denne begyndte hans tanker at få stor indflydelse på en større del af arbejderbevægelsen i mange lande. I 1917 førte den russiske revolutionen til at først zaren og senere den provisoriske regering i Rusland blev styrtet, hvilket førte til oprettelsen af Sovjetunionen, der var funderet på marxistiske principper og erfaringerne fra Pariserkommunen. På grundlag af de marxistiske principper for udviklingen socialismen, der blev praktiseret i Sovjetunionen, og erfaringerne indhøstet i de første år af opbygningen af Sovjetunionen udvikledes marxismen-leninismen, der blev virkeliggjort i Sovjetunionen. Forskellige teoretikere anser imidlertid at marxismen-leninismen ikke har noget med marxismen at gøre, og en del marxister tager afstand fra de styrer i Østeuropa der angav at bygge på marxismen-leninismen. Mange nationale befrielsesbevægelser i kolonierne og de halvkoloniale lande blev inspireret maxismen-leninismen af og byggede på marxismen i 1950– 60– og 70'erne. Befrielsesbevægelserne betød et sammenbrud for den imperialistiske opdeling af verden, og kontinenter med mange folkeslag vandt gennem deres kamp friheden fra de imperialistiske stormagters hegemoni. Mange statsledere, teoretikere, revolutionære, aktivister og politikere har angivet at basere sig på Marxs tanker som inspiration for deres aktiviteter, herunder blandt andre Vladimir Lenin, Lev Trotskij, Karl Kautsky, Rosa Luxemburg, Josef Stalin, Antonio Gramsci, Josip Broz Tito, Enver Hoxha, Ho Chi Minh, Mao Zedong, Che Guevara, Fidel Castro, Kwame Nkrumah, Tenzin Gyatso (den nuværende Dalai Lama)[1], Daniel Ortega[2], Hugo Chavez[3] og Prachanda.

Baggrund og opvækst

Familien og byen

Karl Marx blev født i 1818 på 664 Brückergasse i Trier som den tredje i rækken af en søskendeflok på syv børn efter det velstående ægtepar Heinrich Marx (1777–1838) og Henrietta Marx (født Presborck, 1788–1863). Faren var advokat og i en periode formand for byens advokatforening. Han nedstammede fra en slægt med en lang række af rabbinere og forretningsmænd (oprindelig Marx Levi). [4]

Gamlebyen i Trier

Trier, Tysklands ældste by, var blevet til en af Tysklands mest kosmopolitiske byer. Dette er blandt andet blevet forklaret med reformer og impulser fra tiden 1794-1814 hvor Frankrig regerede over Tyskland vest for Rhinen. Dengang var Trier (Trèves) departementshovedstad i det franske departement Sarre.

Allerede i 1819 flyttede familien til dette hus i Trier, her voksede Marx op.
Foto: Stefan Kühn

Landområderne omkring Trier oplevede nedgangstider på grund af flere års fejlslåede vinaflinger. En fjerdedel af befolkningen overlevede med hjælp fra fattigdomskassen, og greve Henri de Saint-Simons (1760–1825) og Charles Fouriers (1772–1837) socialistiske teorier fik en del indpas.[5]

I 1816 (eller måske 1817) konverterede faren fra jødedommen til luthersk kristendom, og ændrede samtidig navn fra Hirschel Ha Levi til Heinrich Marx. Egentlig tenderede farens livsanskuelse mod deismen, og han følte sig tiltrukket af oplysningstidens skikkelser som Voltaire (1694–1778) og Rousseau (1712–1778). Når han gik over til kristendommen, var det fordi det ellers ikke ville have været muligt for ham at fortsætte som justitsråd hvis han forblev jødisk. Dette embede havde han fået under napoleonstiden, men i 1815 var Trier blevet prøjsisk.

Nu var Rhinlandet, hvor Trier er beliggende, et overvejende katolsk område. Men luthersk kristendom (hvori optaget den reformerte kalvinisme) var statskirke i Preussen og således den foretrukne trosretning i den prøjsiske forvaltning, og det indebar klare fordele for ham at tilhøre denne statsbærende konfusion. Katolikker blev diskrimineret i Preussen og havde ingen udsigter til ansættelser i embedsværket eller i en række andre offentlige stillinger.

Hans kone Henrietta, Marx' mor, var købmandsdatter, også af jødisk slægt. Hun gik noget senere over til kristendommen.

Dåb

I 1824 blev også børn konverteret. Karl Marx blev døbt med dåbsnavnet Karl Heinrich Mordechai Marx. Han fik altså ingen jødisk opdragelse, men heller ikke nogen luthersk, i hvert fald ikke hjemmefra, hvor deismen var det fremherskende livssyn. I stedet voksede han op med oplysningstidens idealer og fik en klassisk uddannelse, både i hjemmet og på gymnasiet. Han blev altså hverken troende kristen eller troende jøde.[6] Der vides ikke meget om Marx' barndom.[7]

Skolegang

Han blev undervist hjemme til han var 13 år gammel. Derefter studerede han ved Triers kongelig-prøjsiske gymnasium fra 1830 til 1835 og tog abitur i en alder af 17 år.

Dette var et af Tysklands aller ældste gymnasier, og havde frem til 1774 været under jesuitternes ledelse, før det blev til et kurfyrstelig gymnasium, et fransk collège og så fra 1815 kongelig prøjsisk. Læreplanen på Marx' tid var sammensat lokalt, ligesom at den var præget af en underlig blanding af lærestof og undervisningsstil fra jesuitskolens, det kurfyrstelige gymnasie og det franske kollegiets tider. Da Marx gik der, var det på en tid, hvor liberale ideer og indflydelsen fra den franske revolution prægede samfundet og den politisk tænkning.

I gymnasiet blev han bekendt med sin kultkammerat, den lavadelige Edgar Freiherr von Westphalen (1819–1890), som senere skulle blive hans svoger. Året efter han tog eksamen, forlovede han sig i hemmelighed med Edgars søster, Jenny Freiin von Westphalen (1814–1881). Hun skulle få en stor indflydelse på Karl Marx' tænkning.