Kristendom

Kristendom er en monoteistisk[1] religion centreret om Jesus af Nazareth[2] som han fremstilles i Det Nye Testamente. Det Gamle Testamente (Tanakh) medtages i Bibelen, men Tanakh er ikke helt identisk med Det Gamle Testamente.

Den kristne Joh 3,16) At Jesus er Guds søn, menneskets frelser og den lovede Messias/Kristus (fra græsk ὁ Χριστός, ho Khristós, den salvede).

Messias betyder det samme på hebraisk, og er et jødisk begreb om Guds udvalgte hersker, som det blev profeteret i Det Gamle Testamente.

Bevægelsen opstod i Mellemøsten omkring Palæstina, og spredte sig i løbet af det første årtusinde til Nordafrika, Europa og dele af Indien. I det andet årtusinde spredte kristendommen sig til resten af verden pga. kolonisering og missionærvirksomhed.[3]

Religionens medlemmer blev kaldt kristne tidligt, og først blandt ikke-jøder[4] . Efterhånden fik kristendommen en overvægt af ikke-jøder, men kristendommens verdensbillede svarer i høj grad til de to andre abrahamitiske religioner (jødedommen og islam) med troen på én Gud, der er skaber og opretholder af Jorden som i Den Hebraiske Bibel (Det Gamle Testamente), som er kanonisk skrift side om side med Det Nye Testamente. Særlige kendetegn for kristendommen er troen på Jesus som Guds søn, Jesu død og opstandelse som frelsevilkår, treenigheden(Jesus, Gud, Helligånden), nadver og dåb.

Kristendom er den største af verdens religioner med omkring 2,1 milliarder tilhængere[5], og er udbredt i de fleste lande i verden med flere end 20.000 retninger. Særligt er der tre hovedgrupper: Den ortodokse kirke, Romerskkatolske kirke og de protestantiske kirker med en lang række forskelligartede kirkesamfund, hvor fundamentet for troen dog er det samme på trods af forskelle i kirkestruktur. Derudover er der i de seneste århundrede opstået utallige uafhængige kirker, ofte blandet med lokale religioner, samt andre marginale trosretninger som Jehovas Vidner og Mormonerne.

Tro

Kristendommen opfattes af kristne som fuldendelsen af jødedommen i overensstemmelse med Jesu ord, og rummer nogle jødiske elementer som de centrale dogmer: Monoteisme, de dødes opstandelse, det evige liv, og troen på en tidligere profeteret frelser og Messias. Kristendommen har dog sine egne dogmer, der helt enkelt kommer af troen på Kristus som Guds søn, fx treenighedslæren[6]. Nogle kirkeretninger har også læren om arvesynd, alle frelse, eller lignende, men på trods af forskelle her, er trosgrundlaget det samme: Jesus som verdens frelser.

Jesus Kristus

Uddybende Uddybende artikel: Jesus

Helt centralt for kristendommen er troen på Jesus Kristus som Guds søn, og som den inkarnerede ("legemliggjorte") Gud, der kom til menneskeheden for gennem sin selvopofrelse og død at påtage sig menneskenes synder. Gennem troen på Jesus som Guds søn, hans død og opstandelse, gives mennesket adgang til Guds frelse, tilgivelse og det evige liv med Gud i himlen og til på den sidste dag at genopstå fra de døde for aldrig igen at dø.

Jesus ses som opfyldelsen af Det Gamle Testamentes profeterede Messias, og som arving til kong Davids trone. Jesu død og opstandelse indfører en ny pagt mellem Gud og mennesker til erstatning af den gamle pagt mellem Gud og det jødiske folk som beskrevet i Det Gamle Testamente.

Troen på Jesus forudsætter beretningerne i evangelierne om Jesu fødsel af Jomfru Maria uden nogen mands mellemkomst, men med Helligånden som mellemmand (jomfrufødslen). Herved har Jesus undgået arvesyndens besmittelse i Romersk Katolsk teologi.

Jesu liv og lære, som står i evangelierne, apostlenes gerninger og brevene i Det Nye Testamente er vigtige for kristendommens forståelse af troen i praksis, da de er udtryk for Jesus bud og lære, som den blev efterlevet af de første kristne.

Forsoningen

Frelsen i kristendommen er nær knyttet til troen på, at Jesus, der selv var uskyldig, af kærlighed påtog sig menneskehedens synder og fjernede den synd som lå mellem mennesket og Gud. På den måde kunne forholdet mellem Gud og mennesker genoprettes (forsones), og derfor ser kristendommen troen på Jesus og hans korsfæstelse, død og opstandelse, som menneskets eneste mulighed til frelse og det evige liv.

Helligånden

Helligånden er ifølge Jesu lære, Apostlenes Gerninger og som beskrevet i flere breve i Det Nye Testamente, en gave til de, der tror på Jesu og lader sig døbe.

Treenigheden

Uddybende Uddybende artikel: Treenigheden

Troen på treenigheden bestående af Faderen, Sønnen og Helligånden er central i næsten alle religioner, der opfatter sig som kristne. Udformingen af læren skyldes troen på monoteisme, samtidigt med at der findes mange antydninger i Bibelen om, at Jesus og Helligånden er Gud ligesom Gud Fader. Læren siger så, at de er tre individuelle personer, men kun et væsen[7]. Tilhængerne erkender, at forståelse af det er et mysterium.[kilde mangler]

Bibelen

Uddybende Uddybende artikel: Bibelen

Biblen er foreningen af to skrifter: Jødernes bibel i skikkelse af Det Gamle Testamente, samt Det Nye Testamente. De er de kristnes hellige skrift, og ligger som grund for kristentroen. Nogle kristne mener, at den ord for ord er Guds ord nedskrevet af mennesker[8]. Andre kristne ser den som et menneskeskabt vidnesbyrd om Guds tilstedeværelse på jorden, og er derfor mere åbne for en bredere fortolkning af Bibelen og kristendommen.