Næstved

Næstved
KøbstadsvåbenHerredsvåben
Coat of arms of Næstved.svgTybjerg Herreds våben 1580.png
Skt. Peders Kirke - Næstved.jpg
Skt. Peders Kirke i Næstved
Overblik
Land:Danmark Danmark
Motto:"Sydsjællands hovedby"
BorgmesterCarsten Rasmussen, Socialdemokratiet (fra 2011)Rediger på Wikidata
Region:Region Sjælland
Kommune:Næstved Kommune
Grundlagt:1135
Postnr.:4700 Næstved
Demografi
Næstved by:43.406 (2018)
Kommunen:82.883 (2018)
 - Areal:681,00 km²
Andet
Tidszone:+1 CET
Hjemmeside:www.naestved.dk
Oversigtskort

Næstved er en gammel dansk købstad, der ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb. Med sine 43.508 indbyggere (2018)[1] er det landets 15. største by og Sjællands femtestørste by.[a] Næstved er hovedby i Næstved Kommune som har 82.883 indbyggere og tilhører Region Sjælland. Næstved har 63.194 indbyggere inkl. satellitbyerne Fensmark, Fuglebjerg, Gelsted, Glumsø, Herlufmagle, Holme-Olstrup, Mogenstrup og Rønnebæk.

Byens navn er dannet af leddene næs (fremskudt landspids) og tved (rydning). Næstved blev grundlagt i 1135 og blev købstad i 1140. I middelalderen var det en stor by og blandt de vigtigste på Sjælland. I 1600-tallet stoppede byens fremgang for atter at forbedres i slutningen af 1700-tallet, hvor statskasernen, Grønnegades Kaserne, blev grundlagt. Under industrialiseringen voksede befolkningstallet støt. En jernbane og en kanal muliggjorde en egentlig havn med udløb i Karrebæk Fjord. I første halvdel af 1900-tallet voksede byen.

Som den næststørste by i regionen er Næstved i dag en betydelig handels- og industriby med et stort opland. Den er også uddannelsesby med forskellige ungdomsuddannelser og uddannelsestilbud for børn og voksne. Tidligere var byen kendt for sine gardehusarer, som nu er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København og har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Ligeledes tager mange busruter i nærområdet udgangspunkt i Næstved.

Næstved er rig på især middelalderlig arkitektur og har flere museer og årlige kulturarrangementer, heriblandt Grøn Koncert. Der er også et stort teater og musikmiljø. Flere større turistattraktioner ligger i umiddelbart nærhed af byen: forlystelsesparken BonBon-Land og Gavnø Slot. Byen har mange sportsklubber og dækker bredt inden for forskellige idrætsgrene, ligesom der idrætsfaciliteter som Næstved Arena og Næstved Stadion.

Etymologi

Næstved er sammensat af de to ord næs og tved. Tved der betyder rydning eller lysning, altså et sted, hvor træerne er fjernet, og som stammer fra jernalderen. Næs hentyder til næs, altså en halvø. Betydningen af Næstved er således formegentlig "rydningen bag næsset", idet der ligger flere næs foran indsejlingen til byen.[4] Byen ligger ved tre næs, Appenæs, Ydernæs og Grimstrup Næs.