Peter Madsen (opfinder)

Peter Madsen

PeterMadsen clipportrait.png

Peter Madsen i november 2010
Personlig information
PseudonymRaket-MadsenRediger på Wikidata
FødtPeter Langkjær MadsenRediger på Wikidata
12. januar 1971 (47 år)
Sæby, Kalundborg Kommune Danmark
BopælKøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOpfinderRediger på Wikidata
Kriminalitet
OfferKim Wall
ForbrydelseDrab, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs[1]
StrafFængsel på livstid
StatusVaretægtsfængslet, byretsdom anket til Landsretten
Eksterne henvisninger
Peter Madsens hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Langkjær Madsen, også kaldet Raket-Madsen, (født 12. januar 1971 i Sæby) er en dansk autodidakt opfinder; dømt for mord på journalisten Kim Wall.

Madsen er opvokset i Sæby i Kalundborg Kommune[2] og har påbegyndt en ingeniøruddannelse.[3]

Madsen har været med til at designe og konstruere tre fungerende ubåde sammen med venner og bekendte. Han har været medlem af Dansk Amatør Raket Klub (DARK), og var siden medstifter af Aurora Project Group og Copenhagen Suborbitals, hvor han i mange år har specialiseret sig i forskellige typer raketmotorer. Bortset fra Dansk Amatør Raket Klub (stiftet 1975) har Peter Madsen været stifter eller medstifter af samtlige danske raketforeninger.[4]

I august 2017 blev han sigtet for drabet på den svenske journalist Kim Wall. Den 16. januar 2018 blev der rejst tiltale med krav om livstidsstraf eller forvaring. Onsdag d. 25 april 2018 kl. 13:00 blev Peter Madsen i Københavns Byret af en enig domsmandsret idømt fængsel på livstid for drab på den svenske journalist Kim Wall, andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter, usømmelig omgang med lig og overtrædelse af reglerne om sikkerhed til søs.[5] Straffens længde er af Peter Madsen anket til landsretten.[6]

Raketter

I DARK ønskede Peter Madsen at arbejde videre med flydende brændstof, efter at det var lykkedes at få færdiggjort og godkendt motorer med fast brændstof. DARK havde på det tidspunkt ingen ambitioner om den slags, og Peter og DARK's veje skiltes. I 1995 testede han sin første vellykkede væskeraketmotor i et testanlæg ved Tune.[4]

Peter Madsen siden har arbejdet med både faststof, hybrid og raketter med flydende brændstof.

Peter Madsen og Kristian von Bengtson tog i 2008 initiativ til Copenhagen Suborbitals, der arbejder på at sende en mand ud i rummet.[7][4] Fra 2014, er Peter Madsen ikke længere medlem af Copenhagen Suborbitals, men har startet et nyt projekt, Raketmadsens Rumlaboratorium ApS, som drives som en professionel virksomhed, men har samme mål og sigte som Copenhagen Suborbitals havde: at sende et menneske i rummet.

Peter Madsens "Rumlaboratorium" byggede i efteråret 2016 på affyringsplatformen LC39C, som skal erstatte Sputnik, der fortsat er i Copenhagen Suborbitals eje.