Woman-power emblem.svg

Kvinder udgør 51% af verdens befolkning. Kvinder har altid spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling. I vikingetiden havde kvinderne husets nøgler, et symbol på deres status. Gennem historisk tid har kvinder tilhørende adelen altid hævdet deres stand og deres køn. Kvinder havde krav på en medgift fra forældrenes side, og mange kvinder i kongehuset fik en "morgengave", et livgeding, der sikrede dem et standsmæssigt liv, hvis de overlevede deres mænd. Både kvinder i tilknytning til kongehuset og i adelen spillede ofte en betydelig rolle som godsadministratorer, i landets handel, og for enkedronningernes vedkommende som finanskilder for deres kongelige sønners virksomhed!

Feminisme er en betegnelse for en række politiske bevægelser, ideologier og sociale bevægelser, som har det fælles mål at definere, etablere og opnå politiske, økonomiske, personlige og sociale rettigheder for kvinder som ligestillede med mænd.

Statue af Emmeline Pankhurst i London. Foto: Fin Fahey.

En suffragette (la. suffragium, stemmeret) er en kvinde, som kæmper for samme stemmeret som mænd. En suffragette-bevægelse var aktiv i England i årene frem til 1. verdenskrig med stigende brug af militante midler i deres kamp for kvinders stemmeret.

Navnet på suffragette-bevægelsen, kommer af ordet suffrage, der betyder stemmeret. Suffragetternes kamp begyndte for alvor, da de hørte at kvinderne i New Zealand og i Australien havde fået stemmeret, i New Zealand i 1893 og i Australien i 1894. Grunden til, at suffragetterne blev mere og mere militante, var at de ikke havde set resultater af deres tidligere fredelige linje.

I 1918 fik alle kvinder over tredive år stemmeret i England. På det tidspunkt havde kvinderne i Norge, Danmark og Sovjetunionen allerede stemmeret. Men i England fik mænd samtidigt lov til at stemme fra de var enogtyve. Så der var stadig ikke lige rettigheder for mænd og kvinder. Først ti år senere, i 1928, opnåede kvinderne samme ret til at stemme som mænd. Emmeline Pankhurst nåede lige at opleve det før sin død. (Læs mere..)

Sophiemagdalenedenmark.jpg

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (født 28. november 1700 i Schönberg ved Lauf, død 27. maj 1770Christiansborg Slot) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev via ægteskab med Christian 6. dronning af Danmark-Norge. Sophie Magdalene var af den mægtige Hohenzollern-fyrsteslægt.

Sophie Magdalene blev i samtid og eftertid især kendt for sin tilbagetrukne tilværelse og for sin ombygning af Hirschholm Slot. Mindre kendt, men med større perspektiv var det, at hun blev landboreformernes pioner, da hun fra 1759 til 1761 gjorde bønderne under Hirschholm Slot til arvefæstere: hun sikrede dem mod opsigelse og fratrædelse af deres gårde ved død og skifte.

Det satte præg på hende, at hun kom fra et fattigt fyrstehus. Hun kompenserede ved at opføre sig og bygge både fornemt og dyrt. Hun gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe sin familie, blandt andet til fremtrædende stillinger i Danmark. Ligeledes satte det præg på hende, at hun - som kongen - var pietist og lagde vægt på en kristen levevis. Det betød, at der ingen fester og baller var ud over det mest nødvendige. Helligdagslovgivningen blev stærkt overholdt.

Sophie Magdalene fik aldrig sat det præg på sine børn, som hun ønskede. Til gengæld lykkedes det hende at få et godt forhold til sit barnebarn, den senere Christian 7. (Læs mere..)

Første side i erklæringen.

Erklæring om kvindens og medborgerindens rettigheder (fransk: Déclaration des droits de la femme et de la citoyenne) er skrevet i 1791 af Marie Gouze under pseudonymet Olympe de Gouges, som en protest mod den nye franske forfatning, som var blevet vedtaget i 1789, men uden blandt andet at give kvinder politiske rettigheder i Frankrig.

"Mødre, døtre, søstre, Nationens repræsentanter hævder at være repræsenteret i Nationalforsamlingen. I den klare forståelse af, at uvidenhed, glemsomhed og foragt i forhold til kvinders rettigheder, er de eneste årsager til offentlige dårligdomme og styrelsens forfald, har vi besluttet, at der i en lovbestemt erklæring om at udvikle kvindens naturlige, umistelige og hellige rettigheder, at denne forklaring, gældende til alle tider for alle medlemmer af samfundet, som følger tiden til minde dem om deres rettigheder og pligter ved at være konstant på denne måde kan sammenlignes med, hvad der er alle bestyrelsens mål, og dermed kan vinde i anseelse, og af det ubehag udtrykte af medborgerinderne og fremover er baseret på enkle og ubestridelig principper kan altid tjene forfatningen og de gode manerers vedligeholdelse og alles lykke."

(Læs mere..)

Interiør af Hall of Fame

Kvindernes æresgalleri i USA (National Women's Hall of Fame) er en amerikansk institution, oprettet i 1969. Formålet er at ære kvinder, der har ydet vigtige bidrag til kunst, sport, erhverv, uddannelse, offentlig virksomhed, videnskab og filantropi. Galleriet ligger i Seneca Falls i staten New York, byen der betragtes som fødestedet for den amerikanske kvinderetsbevægelse.

De nominerede er udvalgt på grundlag af de ændringer, som de var med til at gennemføre, som har påvirket de sociale, økonomiske eller kulturelle aspekter af samfundet, deres væsentlige nationale eller globale konsekvenser og resultater af deres resultater, såvel som den blivende værdi af deres præstationer. (Læs mere..)

Nyeste nyoprettede kvindeartikler:





Emner

Personer

Nobelprismodtagere

Nobelprisen er blevet tildelt kvinder 48 gange. Marie Curie har modtaget prisen to gange, hvilket betyder at 47 kvinder har modtaget prisen. [1]

  • Marie Curie (Vinder af Nobelprisen i fysik 1903 og i kemi 1911)[2][3]
  • Gerty Cori (modtager af nobelprisen i fysiologi eller medicin 1947)
  • Maria Goeppert-Mayer (fysiker og matematiker, vinder af Nobelprisen i fysik 1963)
  • Mairead Corrigan (modtager af nobels fredspris 1976)
  • Barbara McClintock (vinder af nobelprisen i medicin 1983)
  • Gertrude B. Elion (vinder af nobelprisen i fysiologi eller medicin 1988)
  • Aung San Suu Kyi (modtager af nobels fredspris 1991)
  • Christiane Nusslein-Volhard (vinder af nobelprisen for fysiologi eller medicin 1995)
  • Jody Williams (modtager af nobels fredspris 1997)
  • Wangari Muta Maathai (modtager af nobels fredspris 2004)
  • Ada E. Yonath (modtager af nobelprisen i fysik 2009)
  • Tawakkul Karman (modtager af nobels fredspris 2011)
  • Malala Yousafzai (modtager af nobels fredspris 2014)

Kvindesagsforkæmpere

  • Louise Nørlund (kvindesagsforkæmper og stifter af Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg (1898-1915))
  • Johanne Münter (kvindesagsforkæmper og stifter af Kvindevalgretsklubben (1906-1913))
  • Johanne Rambusch (kvindesagsforkæmper)
  • Margaret Fuller (amerikansk kvindesagsforkæmper, 1810-1850)
  • Elizabeth Cady Stanton (amerikansk kvindesagsforkæmper, 1815-1902)
  • Annie Besant (kvindesagsforkæmper, 1847-1933)
  • Clara Zetkin (kvindesagsforkæmper)

Første kvinder inden for deres felt

  • Sofia Kovalevskaya (matematiker og første kvindelige professor i Nordeuropa)
  • Elizabeth Blackwell (første kvindelige læge i USA)
  • Maria Mitchell (første kvindelige medlem af American Academy of Arts and Sciences)
  • Maria Agnesi (første kvindelige matematikprofessor)
  • Elizabeth Garrett Anderson (kirurg og feminist, første kvindelige læge i England)

Feminister

  • Betty Friedan (feminist og forfatter)
  • Bettisia Gozzadini (protofeminist, middelalderen)
  • Laura Cereta (renæssance humanist og protofeminist)
  • Gloria Steinem (amerikansk feminist, journalist og politisk aktivist)
  • Irene Manteufel (journalist og feminist)
  • Audre Lorde

Diverse vigtige kvinder

  • Clara Barton (grundlæggeren af amerikansk røde kors)
  • Aphra Behn (1640–1689, astronom)
  • Melanie Klein (psykoanalytiker)
  • Julia Domna
  • Perpetua og Felicitas (kristne martyrer)
  • La Malinche (oversætter og rådgiver for Hernán Cortés i Mexico)
  • Mirabai (indisk mystiker, 1498-1565)
  • Helena Rubinstein (grundlægger af et verdens første kosmetikfirmaer)
  • Louise Michel (skolelærer og ambulancefører under Pariserkommunen)
  • Starhawk (eko-feministisk tænker)

Forfattere

  • Isabella di Morra en, it (digter)
  • Madame de La Fayette (forfatter)
  • Mary Astell (forfatter og retoriker)
  • Else Lasker-Schüler (forfatter)
  • Katherine Mansfield (forfatter)
  • Jeanette Winterson (forfatter)
  • Juliana Spahr (digter)
  • Mary Sidney (forfatter)
  • Gaspara Stampa (digter)
  • Margaret Tyler (forfatter og oversætter)
  • Isabella Whitney (forfatter)
  • Cille Gad (digter)
  • Olivia Levison (forfatter)
  • Constance Mynster (forfatter)
  • Ragnhild Goldschmidt (forfatter og kvindesagsforkæmper)
  • Julie Grüner (forfatter)
  • Nathalie Larsen (forfatter)
  • Emma Benzon (forfatter)
  • Jenny Blicher-Clausen (forfatter)
  • Clara Andersen (forfatter)
  • Kate Millett (feminist og forfatter)
  • Ilse Aichinger (forfatter)
  • Ann Jäderlund (digter)
  • Anne Margrethe Qvitzow (forfatter)
  • Fanny Suenssen (forfatter)
  • Camilla Eegholm (forfatter)
  • Johanne Louise Krebs (forfatter)
  • Sophie Holst (forfatter)
  • Henriette Brandis (forfatter)
  • Johanne Schjørring (forfatter)
  • Conradine Barner-Aagaard (forfatter)
  • Christine Mønster (forfatter)
  • Marie de France (digter, middelalderen)
  • Jane Anger (16. århundrede, engelsk forfatter)
  • Marie de Gournay (16. årh., fransk forfatter)
  • St. Theresa af Avila (mystiker og digter, 1515-1582)
  • Elizabeth Barrett Browning (engelsk digter, 1806 – 1861)
  • Lyudmila Petrushevskaya (nulevende russisk forfatter, udgivet på dansk 2014)
  • Maren Uthaug (dansk forfatter og tegneserietegner)
  • Jette Anne-Marie Hansen (forfatter, feminist og debattør)
  • Cleobulina (oldgræsk digter, citeres af Aristoteles)
  • Margaret Roper (forfatter)
  • Edith Wharton (amerikansk forfatter, 1862-1937)
  • Clarice Lispector

Filosoffer

  • Leontion (oldgræsk filosof)
  • Hélène Cixous (filosof og forfatter)
  • Susan Haack (filosof)
  • Antje Gimmler (filosofiprofessor)
  • Ágnes Heller (filosof)
  • Mary Warnock, Baroness Warnock (filosof)
  • Damo (oldgræsk filosof)
  • Myia (olfgræsk filosof)
  • Arignote (oldgræsk filosof)
  • Asclepigenia (oldgræsk filosof)
  • Tullia d'Aragona (filosof)
  • Antoinette Brown (filosof)
  • Mary Whiton Calkins (filosof)
  • Margaret Cavendish (filosof)
  • Andrea Christofidou (filosof)
  • G. E. M. Anscombe

Kunstnere

Forskere

  • Inge Lehmann (Geofysiker. Opdagede Jordens kerne 1936.)[4]
  • Lene Hau (Professer i fysik. Kendt for at have bremset lyset.)
  • Virginia Apgar (udvikleren af Apgar-score, der nedbragte børnedødeligheden med 50%)
  • Donna Haraway (professor i idehistorie og feminist)
  • Karen Barad (feministisk kvantefysiker)
  • Lise Busk-Jensen (litteraturhistoriker)

Indflydelsesrige tænkere

  • Marie Dentière (16. årh., teolog)
  • Esther Duflo (økonom, 23. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
  • Carmen Reinhart (økonom, 35. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
  • Theda Skocpol (politisk tænker, 38. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
  • Elizabeth Ann Warren (amerikansk politiker og tidligere juraprofessor ved Harvard University, 84 plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
  • Saskia Sassen (sociolog, 83. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
  • Janine Benyus (videnskabelig forfatter, 94. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
  • Jessica Tuchman Matthews (politisk tænker, 98. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)
  • Christina Romer (økonom, 100. plads over GDI's verdens mest indflydelsesrige tænkere i 2013)

Journalister

Ønskes oversat

Artikler, der ønskes forbedret