Prag

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Prag (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Prag)
Prag
Praha
Prags byvåbenPrags byflag
Prague CoA CZ.svgFlag of Moravia.svg
Prague Montage.jpg
Prag
Overblik
Land:Tjekkiet Tjekkiet
BorgmesterAdriana Krnáčová
Del af Tjekkiet:Bøhmen
Region:Prag
Grundlagt:9. århundrede
Demografi
Byen:1.198.094 (2006)
 - Areal:496 km²
Metropolregion:1.941.803
 - Areal:6.977 km²
Andet
Tidszone:UTC +1
Højde m.o.h.:399 m
Hjemmeside:www.praha.eu
Oversigtskort

Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving. Byen har 1.198.094 indbyggere (2006).

Prags borg blev grundlagt i det 9. århundrede, og omkring denne opstod der et samfund, der hurtigt udviklede sig til byen Prag. Som et vigtigt handelsknudepunkt blev byen tidligt et mødested for kulturer, og den udviklede sig til en betydelig europæisk kulturby. Prag blomstrede ikke mindst i det 14. og det 16. århundrede, hvor byen var hovedstad i det tysk-romerske rige. Især byens midte har været udsat for skiftende kulturelle påvirkninger, der blandt andet har efterladt en usædvanlig række af bevaringsværdige bygningsværker opført i varierende arkitektoniske stilarter. Dette forhold har givet byen en plads på UNESCOs Verdensarvsliste fra 1992.

Blandt Prags bemærkelsesværdige seværdigheder ud over borgen kan nævnes Karlsuniversitetet, der blev grundlagt i 1348, Karlsbroen, flere kirker og torvet i Staré Město, den gamle bydel. Byen har et stort og varieret kulturliv, der inkluderer det verdenskendte teaterkompagni, Laterna magika, den årlige musikfestival "Prager-foråret" samt minder om byens kendte forfatter Franz Kafka. Verdens næststørste stadion, Strahov-stadion, anvendes ikke længere til idrætsbegivenheder, men til koncerter med store internationale musiknavne.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Prags historie

Området ved bredden af Moldau, hvor Prag nu ligger, har været beboet siden ældste stenalder. Mange rejsende har passeret området på vejen mellem nord og syd, og det første kendte folkeslag, der bosatte sig her, var en keltisk stamme kaldet boier. Fra denne stamme kommer navnet Bøhmen. Boierne blev delvist fortrængt af germanere, og i det 6. århundrede kom også vestslaver til. Et par århundreder senere fulgte så en tjekkisk-slavisk stamme, der med Čech ifølge legenden grundlagde den tjekkiske nation.

En anden legende fortæller, at en prinsesse Libuše gift med bonden Přemysl grundlagde et kongeligt dynasti på slot Libusin. Prinsessen skulle have været synsk og spåede på den baggrund byen Prags blomstring. Arkæologiske undersøgelser har fundet beviser for et slot på flodens højre side fra det 9. århundrede. I den periode kom den første bøhmiske hersker, som historikerne er sikre på, Bořivoj 1., til magten, og han flyttede sit sæde til det sted, der senere er blevet kendt som Prags borg. Stedet har siden været hjemsted for de fleste tjekkiske regenter.

I det 10. århundrede var området omkring Prags borg kendt som et vigtigt handelsknudepunkt, og i 973 blev borgen centrum for et bispedømme i Bøhmen. Kong Vladislav 1. blev i 1158 konge af Bøhmen, og under hans regering blev en række klostre og kirker opført sammen med den første bro over Moldau. Ottokar 1., konge fra 1212, var tæt knyttet til den tyske Frederik 2., og i hans regeringstid blev tyske håndværkere og købmænd inviteret til at bosætte sig i Bøhmen og Mähren. Den tyske befolkningsgruppe skulle senere blive en markant politisk og kulturel faktor i Prag.

Hradčany med Karlsbroen i forgrunden.

Der var i det 13. århundrede efterhånden tre byer omkring borgen: Malá Strana, Hradčany og Staré Město. Med den øgede befolkning voksede de sammen til én samlet by, Prag, og i det 14. århundrede oplevede den en blomstringsperiode under Karl 4. Han udvirkede, at bispedømmet blev hævet til ærkebispedømme, og han grundlagde det nordlige og østlige Europas første universitet, Karlsuniversitetet i 1344 samt bydelen Nové Město og ikke mindst Karlsbroen som afløser for den første bro. Karl blev kronet som kejser af det tysk-romerske rige i 1355 og gjorde Prag til rigets hovedstad.

Tiden omkring 1400 var præget af religiøse reformationstanker, og rektor ved Prags Universitet, Jan Hus, var en af fortalerne herfor. Henrettelsen af Hus i 1415 gav ufred og borgerkrig og mundede ud i slaget ved Vítkov i 1420, hvor general Jan Žižka som anfører for hussitterne gav store problemer for katolikkerne. Efter Žižkas død blev hussitterne imidlertid splittet, og katolikkerne kunne igen overtage magten.

Den næste gyldne periode i Prags historie indtraf, da Rudolf 2. blev tysk-romersk kejser i 1576. Hans hof tiltrak en række kunstnere og videnskabsmænd fra det meste af Europa, heriblandt Tycho Brahe og Johannes Kepler. Han var samtidig åben for andre religiøse retninger og udstedte et dekret om religiøs frihed. En sådan frihed var enestående for tiden og trak en række tyske protestanter til byen.

Udsmidningen af katolikker fra rådhuset i 1618.

Freden mellem de religiøse grupperinger holdt imidlertid ikke så længe, og da protestanterne i 1618 kastede byens katolske ledere ud af rådhusets vinduer, blev det indledningen til trediveårskrigen. I forbindelse hermed flyttede kejser Ferdinand 2. sit hof til Wien, og Prag oplevede i forbindelse med krigshandlingerne en nedgangsperiode, der også reducerede byens befolkning til en tredjedel.

I mange år havde jøder haft deres plads i byen, men det jødiske samfunds gyldne periode var det 17. århundrede, hvor befolkningsgruppen udgjorde henved 30 % af byens samlede befolkning. I midten af det 18. århundrede blev jøderne lagt for had og udvist på grund af påstået samarbejde med den preussiske fjende. Udvisningen blev dog ophævet igen, men jødernes andel af Prags befolkning nåede aldrig igen samme størrelse.

En storbrand havde hærget Prag i 1689, og den gav anledning til en fornyelse af byen. I det 18. århundrede oplevede byen endnu en økonomisk fremgangsperiode. Denne satte sig markante spor i byens udseende, da der blev opført en række paladser, kirker og parker i barokstil.

Den industrielle revolution mærkedes tydeligt i Prag i det 19. århundrede, da byen havde en god placering i forhold til forsyninger af kul og jern. Samtidig fik nationalismen vind i sejlene på det kulturelle og politiske plan. En bevægelse for tjekkisk selvstændighed fik betydelig gennemslagskraft, og i 1861 var der tjekkisk flertal i byrådet.

Efter Østrig-Ungarns nederlag i 1. verdenskrig blev Tjekkoslovakiet en selvstændig nation, der valgte Prag som hovedstad. Byen var i mellemkrigstiden en storby med 850.000 indbyggere i 1930 og en kulturelt betydningsfuld by i Europa.

Prags byvåben fra 1964-1991.

Den nazityske besættelse betød forfølgelse af både jøder og intellektuelle. Dele af byen blev ødelagt af allierede bombninger, og ved krigens afslutning blev byen og landet en del af den sovjetiske interessesfære. Prag var igen Tjekkoslovakiets hovedstad, og et kup i 1948 bragte kommunisterne til magten.

De intellektuelle i Prag led under det totalitære regime, og en modstand mod regimet blev opbygget, ikke mindst af forfattere. Det kom til en kortvarig opblødning i den stramme styring af landet og byen med foråret i Prag i 1968. Den blev imidlertid slået ned af Sovjetunionen og resten af Warszawapagten, der besatte byen og landet i august samme år og genindførte den stærkt Moskva-styrede ledelse af landet.

I 1989 faldt kommunismen i Østeuropa, og i Prag opstod fløjlsrevolutionen, hvorunder byens og landets befolkning befriede sig selv fra de kommunistiske magthavere. I 1993 deltes landet, og Prag blev nu hovedstad i det nye Tjekkiet.