Undervandsbåd

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
USS Grayling i 1909

En undervandsbåd, ofte benævnt ubåd, er et fartøj til sejlads på og under vandoverfladen. Undervandsbåde findes i mange typer, til militære, videnskabelige og andre formål. Den første undervandsbåd så dagens lys i 1600-tallet, men der gik mange år, før skibstypen så småt begyndte at få en praktisk anvendelse. De første undervandsbåde havde et militært formål, men først under 1. Verdenskrig fik de en reel betydning.

Under Den Kolde Krig udviklede både USA og Sovjetunionen atomdrevne undervandsbåde, og store undervandsbåde fik hurtigt en vigtig rolle som affyringsplatforme for interkontinentale missiler. Atomdrevne undervandsbåde var de første rigtige undervandsbåde, idet de kunne være neddykket og sejle neddykket i længere tid.

Undervandsbåde bruges som krigsskibe (missilubåde, rekognoscering, beskyttelse af flådeenheder, angreb på landmål, angreb på skibsfart, minelægning, angreb på andre ubåde, redning af flyvere m.m.), til havforskning, til udforskning af vrag og til turistture.

I de seneste år er undervandsbåde også blevet brugt til narkotikasmugling.

Udvikling

Replika af Cornelis Drebbels undervandsbåd fra 1620.

Der findes en usikker beretning, om at Alexander Den Store skal have udforsket Middelhavet fra en nedsænkbar kapsel. Historien er dog tvivlsom. I 1578 udgav William Bourne en bog, der beskrev principperne for en undervandsbåd. Det første bevægelige undervandsfartøj blev konstrueret af hollænderen Cornelis Drebbel i 1620. Det blev drevet frem af årer ført ud gennem skibssiden og tætnet med en manchet af læder. Det skal have sejlet under Themsen.

Under Den Amerikanske Uafhængighedskrig i 1776 konstruerede David Bushnell den lille enmands undervandsbåd Turtle. Denne undervandsbåd sænkedes i vandet ved at lukke vand ind og kunne manøvreres med en horisontal og en vertikal skrue. Den var bevæbnet med en mine med sortkrudt, der kunne skrues fast på målet, hvorefter den frigjordes fra undervandsbåden og en på forhånd antændt lunte fik minen til at eksplodere. Da undervandsbåden udførte sin første og eneste mission, nåede den godt nok hen til målet, et britisk krigsskib, HMS Eagle, der blokerede havnen i New York, men det var ikke muligt at skrue mine fast på grund af skibets kobberforhudning.

Amerikaneren Robert Fulton arbejdede i år 1800 under Napoleon med et projekt til en undervandsbåd kaldet Nautilus, der på overfladen blev drevet frem af et sejl. Sejlet kunne klappes sammen og masten kunne lægges ned, når undervandsbåden skulle dykke. Napoleon mistede efterhånden interessen for projektet. Fulton søgte da at gøre Royal Navy interesseret i ideen, men her var man forarget over Fultons samarbejde med Napoleon og ønskede ikke at indgå i projektet.

Under den første slesvigske krig konstruerede holsteneren Wilhelm Bauer en undervandsbåd af jern i Kiel. Båden, der bar navnet Brandtaucher, sank under en prøvesejlads, da skroget, der var konstrueret af for tynde jernplader, gav efter for vandtrykket. Bauer og de to øvrige besætningsmedlemmer reddede sig op da det indstrømmende vand havde udlignet trykforskellen og de kunne åbne lugen. Brandtaucher er blevet hævet og er udstillet på Militärhistorisches Museum der Bundeswehr . Bauer byggede siden en undervandsbåd til Den Russiske Flåde.

Konføderationens undervandsbåd CSS Hunley, hvor besætningen drev skruen.

Under Den Amerikanske Borgerkrig konstruerede begge parter flere undervandsbåde. Bemærkelsesværdige er i Sydstaterne undervandsbåden CSS Hunley. Den blev drevet frem af 8 mand, der drejede en skrueaksel og var udstyret med en mine eller torpedo på et spær. Minen udløstes fra undervandsbåden. Hunley sank flere gange, hvorved besætningen inklusive konstruktøren omkom. Endelig i 1864 blev den indsat mod USS Housatonic. Hunley blev manøvreret ind mod Housatonic og minen blev detoneret. Housatonic sank, hvorved Hunley skrev sig ind i historien som den første sænkning udført af en undervandsbåd. Hunley sank kort efter, muligvis fordi vandet slog ind over den åbne luge. Alle om bord omkom. Hunley er også for nylig blevet hævet og er udstillet i Charleston i USA.

Også i Nordstaterne eksperimenteredes der med undervandsbåde, men uden noget militært resultat. En enkelt undervandsbåd, Explorer, blev først færdig efter krigen, hvor dens formål nu var fiskeri af perlemuslinger fra en luge i bunden af kabinen. Båden var forsynet med en dykketank lige som moderne undervandsbåde. Efter flere dødsfald blandt besætningen, muligvis pga. dykkersyge, blev båden efterladt på en strand ved Panama, hvor den ligger i dag.

En anden undervandsbåd fra den tid er The intelligent Whale, tegnet af Scovel S. Meriam. Denne båd blev forsinket af juridiske stridigheder om retten til projektet.

Replika af Ictineo II, der var fremstillet af træ.

Samtidig konstruerede man i Frankrig undervandsbåden Le Plongeur, der blev drevet frem af komprimeret luft fra store tanke. Specielt for denne undervandsbåd var, at besætningen kunne reddes med en redningsbåd. Den blev ikke nogen succes. Også i Spanien blev der konstrueret en ret avanceret undervandsbåd, Ictineo II.

Forfatteren Jules Verne satte med sin bog En verdensomsejling under havet fra 1870 gang i folks fantasi, og der var nu store forventninger til undervandsbåden. Undervandsbåden i romanen hed Nautilus og var tydeligt inspireret af Le Plongeur.

Den engelske præst George Garrett konstruerede i 1879 en undervandsbåd, Resurgam, der blev drevet frem på overfladen af en dampmaskine. Resurgam sank, da den var under bugsering til en fremvisning for Royal Navy. Derefter konstruerede han i samarbejde med den svenske fabrikant Thorsten Nordenfelt en række undervandsbåde, der blev solgt til Tyrkiet og Rusland. En af disse forliste ud for Esbjerg.

Den spanske Peral fra 1888

Både Spanien og Frankrig udviklede nye undervandsbåde. Den spanske Peral var helt drevet af batterier, men blev kasseret af flåden på grund af den ringe rækkevidde. Den franske Gymnote gennemførte mange vellykkede dykninger. Den var også elektrisk og havde ret begrænset rækkevidde.

John Philip Holland var irer og blev kontakter af irske frihedskæmpere i forbundet The Fenian Society, der, ganske korrekt, indså Storbritanniens sårbare afhængighed af søfart. De ønskede derfor et undervandsbådsvåben, der kunne tvinge Storbritannien til at give Irland uafhængighed. Holland havde tidligere interesseret sig for undervandsbåde, men nu fik han midler til at konstruere to. Den første båd var klar i 1878, men var ikke nogen succes. Den anden, der fik navnet The Fenian Ram fra 1881, var bedre. Den blev drevet af en eksplosionsmotor. Efter en uenighed med Holland, bortførte The Fenian Society båden og sejlede den til New York, klar til at angribe britiske skibe. Da de ikke kunne manøvrere båden, blev den opgivet. En forretningsmand ved navn Isaac Leopold Rice støttede Holland i at grundlægge Holland Torpedo Boat Company, der fik en ordre fra den amerikanske flåde på en prototype. Firmaet blev omdøbt til Electric Boat Company og eksisterer i dag som en del af General Dynamics. En af firmaets første ordrer var fra Royal Navy, der nu også kom med i 'undervandsbådsalderen'. Holland selv blev dog hurtigt manøvreret ud af firmaet af Rice.

Simon Lakes undervandsbåd Protector

Den amerikanske ingeniør Simon Lake konstruerede sin første undervandsbåd i 1894 efter et ønske fra den amerikanske flåde. Han konstruerede flere både, som flåden ikke ville aftage. En af dem, Argonaut, var forsynet med hjul til at køre på havbunden og havde et slusekammer til dykkere. Lake solgte en båd til Rusland og konstruerede derefter i Europa et antal både til den østrig-ungarske flåde, til den tyske flåde og til den russiske. Under 1. Verdenskrig leverede hans firma, Lake Torpedo Boat Company, 24 både til den amerikanske flåde. I 20'erne måtte firmaet lukke.

Undervandsbåde havde nu normalt en eksplosionsmotor til sejlads på overfladen samt en elektromotor til undervandssejlads. Der fremkom undervandsbåde med dobbelt skrog og periskopet blev introduceret.

Danmark var en af de sidste flådemagter til at anskaffe undervandsbåde. Det skete i 1908 med båden Dykkeren, der blev købt i Italien. Den forliste i 1916 efter en kollision med en norsk damper.

Under balkankrigene blev den græske undervandsbåd Delfin den første, der affyrede en torpedo for alvor, men uden succes.